Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Nidarosdomen, Trondheim og Bratsberg

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22607]

No. 10 a.

I vestre Kors lod jeg allevegne undersøge paa 3 Alens Dybde, men traf kun denne Grav strax ved Indgangen til det nordre Hjørnetaarn. Den var opmuret af firskaarne Grøtstene og forsynet med en hviid Marmor-Ligsteen, som dækkede den.

Ved Kirkens Ildebrande og Hvælvingernes Fald er den saa forknust, at kun enkelte Bogstaver, og noget af det ovenpaa samme anbragte Kors ere tilsyne. Graven var ogsaa ved denne Leilighed bleven fyldt med Jord, Aske og Kul. Hvad der kan samles af Inscriptionen, synes at være: her hvilir L... D... (sig) ni sálo hennar.

No. 10 b.

Paa Foden af det østre Capel af Choret, som vender mod St. Clemens Kirke, findes denne Runeskrift dybt indgravet i Stenen.

NB. De 12 sidste ere meget svagere og synes ikke at være anbragte med samme Instrument, som de 30 første. Professor F. Magnusen siger: at denne Rune-Indskrift giver i sin Helhed liden eller ingen Mening. Det første Ord maae vel læses: [XXXX - fire runer] SIÓN. Derefter følger [XX - to runer] AI, Æ stedse, Gr. ri eller ei (ej, ikke). Efter et halvudslettet Ord dom endes med [XX - to runer], [XX - to runer] eller [XX - to runer] følger vel [XXXXXXX - sju runer] (UTI VALA). Derefter ... [XXX - tre runer] eller HER, og endelig (med nyere Skrift [XXXXX - fem runer] (Simun) eller [XXXXX - fem runer] (símul) [XXXX - fire runer] (Amen).

De sidste to Ord findes af flere Grunde at være den første Indskrift uvedkommende - men den derimod at handle om en Vala (Spaaqvinde) som ligger (eller laa, opholdt sig) ude*) [*Uti-setur (Udesidden) kaldtes vis Udøvelsesmaade af hedenske Spaadomskunster, hvorfor Valaerne især beskyldtes.] - og saaledes kunde man falde paa den Tanke, at denne Steen er hidbragt fra et hedensk Mindesmærke til den christne Kirkes Bygning og siden anvendt til at vedligeholde en vis Simons Erindring. En saadan Skjæbne have vist nok mange Bautastene og andre slige havt; ligesom man endog i vore Dage har brugt dem (selv de med Runer forsynede) til Broer, Veie, Bygninger o. s. v. Man lægge og Mærke til det her ovenfor anførte Sagn: at Trondhjems Domkirke er opbygget af Stene fra Hlades Borg og Gudehuus.

Stumperne af den gamle Indskrift maa læses saaledes:

SIÓN AI (æ) (ei) I....AR. ÚTI VALA A.. VI.. HER. ↄ: Visus semper ... sub dio divinatrix ... hic ... (Visio) [non] (Visu &c.)

Antage vi, at Talen er her om en Vala, efter de Christnes Anskuelser en Trold- eller Jætteqvinde, saa giver dette ogsaa Anledning til at læse det nye følgende Ord for SIMUL, der betyder det samme, hvortil Ordet AMEN da var føiet som en hellig eller magisk-religieus Besværgelse for at tilintetgjøre de hedenske Runers onde Indflydelse. I Vegtamsqvida kaldes en Vala ogsaa i Skjeldsord, Jættinde eller Jætteqvinde.

Paa endeel andre Steder har jeg ogsaa fundet adskillige Navne anbragte med Runer, som jeg her har udeladt, da jeg tvivler paa de ere ægte.

No. 10 c.

Ved Bratsbergs Annexkirke findes en betydelig Mængde Kæmpehouge, for det meste steenlagte. Udi en af disse, tæt ved Gaarden Bratsberg, fandtes i Aaret 1810 en halvanden Alen lang og bred Graasteenshelle, i hvis ene Hjørne er indhugget 5 Runer, som finnes at være Navnet Tholim eller Tholif. Denne Helle blev funden omtrent midt i Hougen, over et muret Hul, hvori fandtes Stykker af en Urne, et Spyd og enkelte Dele af et Sværd. Hougen, der var omtrent 14 á 16 Alen i Diameter, bestod af svære Kampestene med Jordfylding imellem.

Professor Finn Magnusen anmærker: at denne ligesom Runestenen ved Tanem i Klæboe (see No. 29. - b.) ere høist mærkelige, især derved at de bevise Runernes høie Alder i Norden endog i Brændeolds-Dagene. Begge Indskrifter synes i Førstningen at antyde enten samme Egennavn eller samme Ord med blot Afvigelse i Bogstavering eller Udladelse af en kort Stavelse.

Den ved Bratsbergs Kirke kan læses: ÞÓLIF*) (eller ÞÓLEIF).

[* Efter det sædvanlige Rune-Alphabeth staaer her rigtig nok ÞOLIM (toleremus, lader os taale, lide), men Ψ er her vistnok et forstrukket [X - en rune] (F) og forekommer virkelig ellers enkelte Gange i denne Betydning.]

Her maa man først gjætte, at Ordet bliver det samme som Mands Egennavnet Þorleif (Þorleifr, Thorleif) - men den kan og, Gisningsvis, forklares ved ÞÓR-LIF, Þórs líf eller hlíf nemlig: Guden Thors Beskjærmelse over den jordede Dødning, mod Troldes eller onde Vætters Forfølgelse.

Den ved Tanem kan læses ÞÓ-AR-L[XX - to runer] eller ÞÓ-ER-LIF og enten, gisningsviis, antages for samme Egennavn eller samme Ord som nys anført. Den første Rune er det saakaldte Alaniske D eller Þ (efter Rhabanus Maurus o. fl.) forekommer som [X - en rune] (der atter i Islandsk har samme Kraft og Udtale som I) i norske Runeindskrifter. I Ord som LÍF udtales ogsaa F og V paa samme Maade i Islandsk.

Ved at sammenholde begge Indskrifter kan man falde paa at læse dem i flere smaa Ord:

Det første nemlig ligefrem

ÞÓ LÍF som vilde hede i det nu brugelige Sprog Dog Liv; og paa Latin ATTAMEN VITA; ET JAM VITA.

Den anden:

ÞÓ ER LÍF. Dog er Liv. ATTAMEN VITA EST.